forside | hvem er vi? | medlemskab | historie | arrangementer | opskrifter | downloads | berømte steder | presse | faq | gæstebog | links

Hvem er vi?

Hvem er du? Det spørgsmål må du nok først stille dig selv. Og når du har gjort det og er nået frem til svaret 'kun skyggen af mig selv', så spørg dig selv dette: Er der ikke noget der mangler i mit liv? Jo, der er: Budding!

Budding! Bare ordet fremkalder (hos de fleste danskere) billeder fra en svunden tid hos bedstemor, billeder af dirrende doughnut-formede delikatesser. Vanillebudding med varm kirsebærsovs, chokoladebuddingen med klatten af flødeskum eller den gode mandelvariant, blævrende og stadig fast på sin helt egen ustabile facon.

Indrøm det: Du spiser alt for lidt mad i blævrende form.

Meningen med denne forening er, at slå et slag for den gode gamle budding, samt skabe et forum hvor buddingelskere kan mødes.

Foreningen Royale Danske Buddingentusiaster blev udtænkt af  Eric 'The Quivering Dutchman' Ziengs og Dr. Jan 'Oetker' Christensen (klik for billede) under en bustur til Tennenbroon i sommeren 2005.

 

 

"Oh no! My pudding is trapped forever! So I can open my own can of pudding, can I?"
 

Homer Simpson

 

 

Formål

Foreningens formål, som fastslået i vedtægterne, er:

Royale Danske Buddingentusiaster arbejder, uafhængig af udenforstående interesser, for buddingens fremme i Danmark, herunder:

  • Forbedring af buddingens image

  • Forøgelse af den totale indtagelse af budding i Danmark

  • Lobbyarbejde for buddings fremme på restauranter, i detailledet og hos producenter

Læs vores definition af budding lige her

Læs desuden vores vedtægter her (word) eller her (pdf) og vores referater og mødeindkaldelser her.

 

Bestyrelsen i Royale Danske Buddingentusiaster 2007/08

Formand

Eric Ziengs

Næstformand

Lars P. Jensen

Best. medlem

Anders B. Gårdhus

Best. medlem/ webmaster

Jan Christensen

Suppleant

Dan Villiom Podlaski

Suppleant

Brian Linde

Revisor

Ulrik Nikolajsen

 

 

 

"I prefer a flan!"
 

David Brent, The Office, 2002

 

 

Kontakt os

Royale Danske Buddingentusiaster
telefon +45 41427567
   eller +45 40352404
e-mail: info(at)budding.dk 

 

Alt materiale på siden (herunder opskrifter, billeder, dokumenter, sange, lydfiler og videofiler) samt dens undersider er copyright © RDB 2005-2009 og må kun gengives med skriftlig tilladelse fra foreningen Royale Danske Buddingentusiaster. RDB er uafhængig af økonomiske, religiøse, etniske, politiske, nationale og racemæssige interesser. *årstallet for stiftelsen af foreningen er ikke 1734.