Chokoladebudding og appelsinsirup 2 pasteuriserede hele æg (ca. 1 dl) 4 pasteuriserede æggeblommer (ca. 4 spsk) 85 g sukker (ca. 1 dl) 1 spsk kakao korn fra en ½ stang vanilje ½ liter kakaomælk Appelsinsirup 4 appelsiner (ca. 950 g) 85 g sukker (ca. 1 dl) Pynt ½ spsk kakao ½ spsk florsukker Bagetid: Ca. 1 time og 15 min. ved 125°. Rør æg, sukker, kakao og vaniljekorn godt sammen og tilsæt kakaomælk. Fordel blandingen i ovnfaste skåle (a ca. 1½ dl). Bag buddingerne midt i ovnen. Appelsinsirup: Skær skal og hinder af 2 appelsiner - følg frugtens form. Skær (over en gryde) langs appelsinbådenes hinder så bådene løsnes, uden at hinderne følger med - kom appelsinfileterne i en lille skål. Pres saften af de sidste 2 appelsiner og hæld det i gryden sammen med sukkeret. Bring blandingen i kog og kog den ved kraftig varme og uden låg til der er ca. ¾ dl sirup tilbage. Hæld siruppen over appelsinfileterne og lad appelsinsiruppen køle af. Ved serveringen: Kom kakao og florsukker i en sigte og sigt det over buddingerne. Stil de små skåle med chokoladebudding på tallerkener og fordel lidt appelsinsirup ved siden af. Server resten af siruppen til.