forside | hvem er vi? | medlemskab | historie | arrangementer | opskrifter | downloads | berømte steder | presse | faq | gæstebog | links

Det Alle Taler Om: Royale Danske Buddingentusiaster-keyhangere

Ventetiden bliver lang, vi ved det! Men nu kan vi vel ligeså godt sige det: Ja, vi har bestilt 100 stk. keyhangere. Ikke bare keyhangere, men gule keyhangere. Og ikke bare gule keyhangere, men nogle med budding.dk og vores logo printet på. Endelig er det slut med at miste sine nøgler som en anden døv hummer. Keyhangeren er elegant, praktisk og vil med garanti fordoble eller måske endda tredoble sin værdi i løbet af de første 50 år. Med andre ord: Den bedste investering du kommer til at gøre i mange år!

Prisen bliver 20 kroner for medlemmer og 25 kroner for ikke-medlemmer. Keyhangeren er set ude i byen til 299,00 kroner, så du sparer altså 279,00 kroner hvis du er medlem.

"Hov! Jeg har kun 19,25! Hvad pokker gør jeg?". Financiering af keyhangeren kan ske gennem vores partner ekspresLån, fx et forbrugslån på 10.000 (så kan du købe 500 keyhangers).

Keyhangeren vil blive solgt gennem denne side fra sidst i uge 12 (slutningen af marts).

 

Alt materiale på siden (herunder opskrifter, billeder, dokumenter, sange, lydfiler og videofiler) samt dens undersider er copyright © DBE 2005-2009 og må kun gengives med skriftlig tilladelse fra foreningen Royale Danske Buddingentusiaster. RDB er uafhængig af økonomiske, religiøse, etniske, politiske, nationale og racemæssige interesser. *årstallet for stiftelsen af foreningen er ikke 1734.